Kirken i Cameroon er ledet af profet og prædikant Njomke Divine og kalder sig Gods Favour Ministry International (GFMI) – ikke at forveksle med GFMIP, som er partnerskabet til GFMI. GFMI består af 3 menighedsplantninger.
GFMI har som vision at se til at de af Guds folk, der er under dæmonisk indflydelse, bliver sat fri gennem undervisning, forkyndelse og bøn. Endvidere at se til at de som har en kaldelse fra Gud, bliver trænet og ordineret til effektiv tjeneste.
GFMI’s missionserklæring er at ”sætte fanger fri” (Es. 61,1-3). Dette sker gennem at omvende sjæle fra mørkets rige til lysets rige. At trøste de nedbrudte, læge de syge og oprejse de døde gennem undervisning, forkyndelse og bøn. Endvidere gennem at plante kirker rundt om i verden, træne præster for evangeliet og ordinere dem i deres kaldelses embede til effektiv tjeneste.
Allerede på nuværende tidspunkt er flere personer tilknyttet partnerskabet under træning af Njomke Divine til at blive ordineret til tjeneste i GFMI, som på sigt også planlægger menighedsplantninger i
Danmark.
Lidt om Cameroon
Cameroon ligger i den vestlige del af Centralafrika og har kyst linie. Landet er tidligere europæisk koloni og består af ti regioner, otte fransktalende og to engelsktalende. Der er en håndfuld af de større verdensomspændende kirkesamfund repræsenteret i landet såsom Den katolske Kirke, Den
presbyterianske Kirke og Pinsekirken. Derudover findes der en masse mindre lokale kirker af karismatisk orientering, islam er repræsenteret, og der er en udbredt praksis af traditionel religion.
I 2017 opstod der en væbnet konflikt (borgerkrig) mellem separatisterne (der ønsker en løsrivelse af de 2 engelsktalende regioner fra det øvrige Cameroon) og landets militær.
Partnerskabet er en NGO-organisation og vi stiller os derfor helt neutrale i forhold til den nævnte konflikt. Blot vil vi her fremhæve, at den væbnede konflikt gør en i forvejen fattig og vanskelig tilværelse endnu vanskeligere for civilbefolkningen.
Ønsker man at vide mere om landets historie kolonial og postkolonial, findes der udmærket fyldige artikler om emnet på nettet.
Ønsker man at vide mere om landets historie kolonial og postkolonial, findes der udmærket fyldige artikler om emnet på nettet.

Kort over Cameroon. Nord-Ouest (lysegul) og Sud-Ouest (orange) er de to engelsktalende regioner.
GFMI har to menigheder i Nord-Ouest regionen og en menighed i Ouest regionen (lilla). På det lille oversigtskort i øverste venstre hjørne ses, hvor Cameroon er placeret i Centralafrika.